Hvorfor nu?

Mediernes udfordring og Impact Updates svar

Public service står i en grundlæggende overgang.
Befolkningens medievaner har flyttet sig hurtigere end de traditionelle institutioner.

 

Et rum der fyldes

Stadigt flere danskere, især yngre brugere, møder nyheder, debat, identitet og kultur gennem sociale og audiovisuelle formater, hvor tempo, relation og genkendelighed betyder mere end den gamle logik om destination, kanal og sendeflade.

Det betyder ikke, at mennesker er blevet mindre interesserede i samfundet. Det betyder, at journalistikken må finde nye måder at møde dem på. Når den ikke gør det, efterlades et rum, som i stedet fyldes af algoritmer, clickbait, misinformation og stærke stemmer uden publicistisk ansvar.

 

En skævhed i systemet

I dag får de mest ressourcestærke og medievante borgere størst udbytte af de etablerede public service- og mediestøttede systemer. De har vaner, tid og adgang, der passer til de formater, som systemet fortsat belønner. Mange andre er reelt gledet ud af relationen til journalistikken.

 

Vores svar

Impact Update er udviklet som et svar på den skævhed. Vi vil ikke sænke ambitionsniveauet. Vi vil hæve relevansen. Vores udgangspunkt er, at journalistikken må kunne være både solid og stærkt formidlet, både ansvarlig og nærværende, både oplysende og konkurrencedygtig i den virkelighed, hvor publikum træffer deres medievalg.

Hvis public service fortsat skal være en demokratisk idé og ikke kun et tilbud til de allerede engagerede, kræver det nye organisationsformer, nye formater og nye møder mellem journalistikken og befolkningen. Det er det rum, Impact Update vil udfylde.

Vision & Mission

Dansk public service står i en eksistentiel krise, som næsten alle i systemet foretrækker at overse. Sandheden er ganske enkelt for ubehagelig at se i øjnene. Derfor spiller orkesteret videre, mens public service-skibet langsomt tager vand.

 

Seks milliarder – til hvem?

Hvert år bruger staten omkring seks milliarder kroner på public service og mediestøtte. Formålet er klart: at sikre oplysning, journalistik og kultur for hele befolkningen – og dermed styrke demokratiet og den fælles offentlige samtale.

Men udviklingen de seneste to årtier peger i en bekymrende retning. Vi har i vidt omfang tabt slaget om seerne, lytterne og læserne. Særligt de unge, men også store grupper af voksne vælger public service-platformene fra.
Den ældste, mest veluddannede og økonomisk mest ressourcestærke del af befolkningen er i dag dem, der i størst omfang bruger de medier, som staten støtter. DRs egne analyser viser, at traditionelt tv i dag i høj grad ses af en ældre del af befolkningen, mens de yngste generationer i stigende grad har flyttet deres medieforbrug til digitale platforme.

 

Et privilegium forklædt som fællesgode

Det er altså de i forvejen mediemæssigt privilegerede, der i stigende grad nyder godt af statens støttekroner. I direkte modsætning til de yngste generationer og mange mindre privilegerede grupper, som enten har et langt mindre forbrug af public service – eller slet ikke bruger det længere.

Og det er ikke fordi de ikke interesserer sig for samfund, kultur eller journalistik. Det er fordi indholdet ganske enkelt ikke møder dem dér, hvor de lever deres medieliv.

Resultatet er et paradoks: Et system, der finansieres af alle, bliver i stigende grad brugt af de få. Og især af dem, der i forvejen er bedst stillet. Det er det stik modsatte af, hvad der må være den samfundsmæssige målsætning med public service, nemlig at sikre hele befolkningen adgang til den demokratiske debat.

Et demokratisk problem

Den udvikling er ved at blive et demokratisk problem. Hvis det statsstøttede mediesystem primært når de allerede oplyste og privilegerede, er vi på vej mod et informationsmæssigt A- og B-hold i demokratiet.

Årsagen ligger i de seneste 15–20 års dramatiske ændringer i danskernes medieforbrug. I dag bruger danskerne i gennemsnit næsten syv timer dagligt på medier. Men en stadig større del af tiden foregår uden for public service-systemet – på digitale platforme og sociale medier. Internationale undersøgelser – blandt andet fra Reuters Institute – viser at over 70 procent af unge under 30 i dag får en del af deres nyheder via sociale platforme og videoformater.

YouTube er i dag den største streaming platform i Danmark målt på daglig dækning. Ifølge analyser fra DR Medieforskning bruger mere end halvdelen af den danske befolkning platformen regelmæssigt. Fakta er derfor, at mange danskere under 50 år i dag starter deres fladskærm ikke på DR eller TV 2 – men på YouTube.

Alligevel er hovedparten af det danske public service-system stadig organiseret omkring de gamle distributionsformer. I praksis betyder det, at public service langsomt mister stadig større dele af befolkningen.

Platformenes virkelighed

Der har hidtil været en modvilje mod at støtte public service-indhold på platforme som YouTube. Argumentet er forståeligt: Man ønsker ikke, at danske skattekroner indirekte skal støtte store amerikanske tech-platforme. Men realiteten er, at der i dag ikke findes et alternativ. Hvis staten vælger ikke at være til stede dér, hvor offentligheden faktisk er, overlader vi i praksis en stadig større del af den digitale offentlighed til globale platforme uden journalistisk ansvar.

Det britiske eksempel

I Storbritannien har man for længst erkendt, at public service ikke kan overleve, hvis det kun findes på egne platforme. Både BBC og den britiske medieregulator Ofcom arbejder i dag ud fra en helt anden grundlæggende præmis: Public service skal være til stede dér, hvor borgerne faktisk er.

Det betyder i praksis, at BBC er blevet pålagt at publicere journalistik, dokumentarer og nyhedsindhold direkte på platforme som YouTube, TikTok og Instagram. Ikke fordi man ønsker at styrke amerikanske tech giganter – men fordi man har erkendt, at det er her en stor del af befolkningen – især de unge – møder indhold i dag. For mange borgere fungerer platforme som YouTube allerede som en central adgang til nyheder, aktualitet og samfundsdebat. Det britiske svar på platformenes dominans er derfor ikke at ignorere dem – men at sikre, at kvalitetsjournalistik også findes på dem.

Danmark står i dag over for præcis den samme virkelighed. Spørgsmålet er derfor ikke, om YouTube er en perfekt platform for public service. Spørgsmålet er, om vi vil acceptere, at en stadig større del af befolkningen overlades til algoritmer og influencere – eller om man vil sikre, at public service også eksisterer dér, hvor borgerne faktisk ser, lytter og deltager.

Regulér og producér

Der er ingen grund til at acceptere platformenes magt ukritisk. Politikerne kan – og bør – regulere de globale platforme som det Google-ejede YouTube. Men samtidig bør staten støtte produktionen af dansk public service-indhold på de platforme, hvor offentligheden befinder sig. Man kan sagtens regulere infrastrukturen – og samtidig støtte produktionen af dansk public service-indhold.

Nye modeller for støtte

Men hvis public service også skal fungere på digitale platforme, kræver det nye modeller for støtte. I dag går langt hovedparten af statens seks milliarder store public service-midler til de etablerede institutioner – først og fremmest DR, TV 2 og Det Danske Filminstitut. Det giver historisk mening. Men i en digital medievirkelighed er det ikke tilstrækkeligt.

Hvis public service også skal nå de borgere, der primært bruger digitale platforme, må staten i højere grad støtte uafhængige producenter og redaktionelle miljøer, der udvikler journalistik og kultur indhold direkte til disse platforme.

Det kan blandt andet ske ved at åbne den allerede eksisterende public service-pulje, som i dag kan støtte produktioner til eksempelvis Netflix – men ikke til YouTube. Det kunne også ske gennem en offentlig innovationspulje for digital public service, hvor uafhængige producenter kan søge støtte til udvikling og produktion af journalistik, dokumentarer og kultur indhold til digitale platforme som YouTube.

En sådan pulje kunne eksempelvis udgøre 200–300 millioner kroner årligt – en relativt lille del af den samlede public service-økonomi, men med potentiale til at skabe stor journalistisk innovation.

Konkurrence skaber kvalitet

Når public service historisk har været så stærkt i Danmark, skyldes det netop politikernes fremsynethed. Da TV 2 blev etableret i slutningen af 1980’erne, skabte man konkurrence til DR og dermed en ny dynamik i public service-systemet. Den samme tankegang bør gælde i dag.

Det vil være sundt at følge den danske tradition for public service-konkurrence ved ikke at overlade udviklingen af public service-indhold på YouTube alene til DR og TV 2. Her bør nye aktører have plads til at konkurrere med de etablerede public service-institutioner. Det vil styrke innovationen og udviklingen af nye journalistiske formater.

En ny disciplin

At udvikle public service på digitale platforme handler nemlig ikke blot om at lægge eksisterende tv-programmer ud på nettet. Ligesom det ikke er det samme at skrive til en avis, producere radio eller lave fjernsyn, er journalistik på platforme som YouTube en helt anden disciplin.

Her er kommunikationen ikke envejs. Publikum reagerer direkte, kommenterer, deler og udfordrer journalistikken. Der opstår en langt mere direkte relation mellem journalist og offentlighed.

Det kræver nye fortælleformer og nye redaktionelle metoder. Der skal udvikles en ansvarlig public service-journalistik og kulturformidling til de digitale platforme.

Public service handler i sidste ende ikke om institutioner. Det handler om mennesker. Om hvem der bliver set. Om hvem der bliver hørt. Og om hvem der bliver en del af den fælles kulturelle og demokratiske samtale. Hvis journalistikken og kulturformidlingen kun når de allerede privilegerede, svigter public service sit formål.

Derfor er tiden inde til at gentænke public service i Danmark. Ikke ved at svække journalistikken – men ved at bringe den derhen, hvor offentligheden faktisk er. Danmark har tidligere haft modet til at udvikle nye public service-medier. Radio, fjernsyn og senere streaming blev alle skabt gennem politiske beslutninger om at sikre oplysning, kultur og journalistik til hele befolkningen.

Den samme vilje er nødvendig nu. Hvis ikke public service udvikler sig i takt med medievirkeligheden, vil det i stigende grad blive et system, der primært bruges af dem, der allerede er bedst stillet. Et public service-system for de privilegerede er ikke public service, men et demokratisk problem.