Nysgerrigheden som drivkraft

Der er en vedholdende nysgerrighed bag Thomas Heurlins arbejde: Hvad sker der, hvis man bliver lidt længere, stiller et spørgsmål mere og forsøger at forstå et menneske på dets egne præmisser? Den tilgang har ført ham ind i miljøer, som mange danskere sjældent møder, og gjort deres fortællinger til en del af den fælles samtale.

Som journalist, dokumentarist, producer og medieiværksætter har han gennem mere end tre årtier arbejdet med at forbinde den personlige historie med de større samfundsspørgsmål. Det kan være forholdet mellem magt og ansvar, mellem social baggrund og muligheder eller mellem den enkeltes liv og de institutioner, der skal hjælpe. Mennesket er indgangen. Samfundet er altid med i billedet.

For Thomas er formidlingen en del af den journalistiske opgave. En vigtig historie skal også kunne finde sit publikum. Derfor har hans arbejde bevæget sig mellem den nærgående reportage, den længere dokumentar, serielle fortællinger og udviklingen af nye medieformater. Ambitionen er at lave journalistik, som både engagerer og giver noget at tænke videre over.

Fra reportager til et produktionsmiljø

I begyndelsen af 1990’erne arbejdede Thomas med tv-reportager og dokumentariske fortællinger. Et af hans tidlige programmer handlede om mennesker, der levede med konsekvenserne af Sovjetunionens atomprøvesprængninger i Kasakhstan. Det var en fortælling om storpolitik set gennem menneskers liv – et forhold mellem det nære og det samfundsmæssige, som siden er gået igen i hans arbejde.

På TV 2’s Reportageholdet blev den direkte, opsøgende journalistik et centralt arbejdsfelt. Kameraet kom tæt på hverdagen, og seerne blev inviteret ind i verdener, de ellers mest kendte fra overskrifter. Det krævede adgang, tid og relationer. Det krævede også en fortælleform, der kunne fastholde interessen uden at miste menneskene af syne.

I 1993 stiftede Thomas Heurlin selskabet Thomas Heurlin Tv-Produktion, som var hovedleverandør af dokumentarserien REPORTAGEHOLDET til TV 2. I 1995 skiftede selskabet navn til Koncern Tv- og Filmproduktion. Thomas Heurlin forblev hovedaktionær. Her arbejdede han som direktør, producer og instruktør og var med til at udvikle et miljø for originale programmer og dokumentariske formater. Sammen med kolleger og redaktioner omsatte han idéer til produktioner for et bredt publikum. Arbejdet omfattede både egne koncepter og danske versioner af internationale formater.

Reporteren, der bliver hængende

I Andreas Thorsens Zetland-portræt fra 2017 er det især evnen til at komme tæt på mennesker, der tegner den professionelle Thomas Heurlin. Han har opsøgt miljøer, hvor et kamera og en presselegitimation ikke i sig selv åbner døren. Adgangen kommer gennem tid, samtaler og en vedholdende interesse for, hvordan livet ser ud indefra.

Det er en arbejdsform, hvor research også består i at være til stede, før den afgørende scene opstår. At følge nogen over tid giver mulighed for at opdage forskellen mellem det, de siger, det, de ønsker, og det, de faktisk gør. Den forskel er ofte begyndelsen på en dokumentarisk fortælling.

Gaden, der aldrig sover, Engle og Banditter og Bandekrigerne kan ses som forskellige nedslag i denne interesse. De åbner døre til liv, som de fleste seere ellers møder på afstand. Portrættet af et menneske bliver samtidig en undersøgelse af de fællesskaber, konflikter og sociale vilkår, der omgiver det.

Tæt på mennesker, langt ind i samfundet

Sociale forskelle og livet uden for det etablerede Danmarks blik har været tilbagevendende emner. Produktioner som På røven i Nakskov og GADEN åbner for spørgsmål om muligheder, fællesskab og de livsvilkår, der ofte bliver til abstrakte størrelser i den politiske debat. I den dokumentariske fortælling får de et ansigt, en stemme og en hverdag.

Kriminalitet og vejen ind og ud af lukkede miljøer har været et andet vigtigt spor. Fra Engle og Banditter til Bandekrigerne og senere produktioner i Impact har interessen rettet sig mod både handlingerne og de relationer, der former mennesker. Hvad binder nogen til et miljø? Hvad skal der til for at bryde med det? Og hvad møder dem på den anden side?

Thomas’ filmografi rummer også fortællinger om børn, unge, familie og identitet. Ghettoprinsesse, Fodbolddrengen, Wonderkids, Dømt som far (også kendt som Mødet med min datter / Meeting My Daughter) viser forskellige sider af et virke, hvor store spørgsmål ofte bliver konkrete gennem det enkelte menneskes valg og relationer. De mange produktioner er blevet til i forskellige roller og i tæt samarbejde med instruktører, journalister, fotografer, klippere og medvirkende.

Unge skal kunne genkende deres eget liv

Arbejdet med børn og unge har sin egen plads i Thomas’ produktion. I Ekkos interview På sporet af fremtiden fra 2003 fortalte han om ambitionerne bag S-tog: et dokumentarprojekt om unge i de sydkøbenhavnske forstæder, der stod ved overgangen fra folkeskolen til det næste kapitel i deres liv.

Projektet samlede instruktørerne Vibe Mogensen, Jesper Jack, Mette-Ann Schepelern og Anja Hauberg. Unge med forskellige baggrunde blev fulgt over et år. S-tog var projektets arbejdstitel; det færdige værk fik titlen 110 % Greve og blev både vist som ungdomsdokumentarserie på TV 2 og som biograffilm. Thomas’ udgangspunkt var, at unge havde brug for gode fortællinger, hvor deres egne erfaringer, relationer og drømme blev taget alvorligt.

Interviewet viser også en producent, som gav plads til, at virkeligheden kunne ændre planen. De endelige fortællinger skulle findes i materialet og i samarbejdet mellem instruktører og klipper. Den tilgang forbinder ambitionen om et stort, fælles projekt med respekten for de enkelte menneskers uforudsigelige liv.

Thomas tog også initiativ til RUNDFUNK, det daglige ungdomsprogram på TV 2, som blev sendt fra Københavns Hovedbanegård. Hvor 110 % Greve fulgte unge over længere tid, gav RUNDFUNK ungdomslivet en daglig plads på tv. Begge projekter udsprang af interessen for at skabe programmer, hvor unge kunne møde deres egen generation.

Fra dokumentar til biograffilm

Koncerns arbejde omfattede også spillefilm. Med Thomas Heurlin som medejer producerede selskabet de succesfulde biograffilm Applaus (2009) og Dirch (2011). Filmene er en væsentlig del af selskabets historie og viser bredden i det produktionsmiljø, der voksede ud af Thomas Heurlin Tv-Produktion.

Spillefilmene føjer endnu et spor til fortællingen om Koncern: et selskab, som arbejdede på tværs af dokumentar, ungdoms-tv og fiktion til det store lærred.

Når dokumentaristen selv kommer i billedet

Med Dømt som far vendte Thomas kameraet mod sit eget liv. Filmen om relationen til hans datter gav ham en anden position end den, han normalt havde som tilrettelægger: Han blev selv et menneske, hvis tvivl, reaktioner og utilstrækkelighed kunne ses og diskuteres af andre.

I Journalistens portræt fra 2023 fortalte han om, hvordan arbejdet med filmen ændrede hans forhold til datteren og gav ham mod til at være mere åben. Den erfaring føjer en personlig dimension til hans dokumentariske arbejde. At bede andre om at lade sig filme er også at bede dem om at afgive noget af kontrollen over, hvordan de bliver set.

Dømt som far står derfor som et særligt værk i filmografien: et møde mellem den professionelle fortæller og et liv, som ikke kunne tilrettelægges efter hans egne ønsker. Filmen er tilgængelig via linket i filmarkivet nedenfor.

Impact: fortællinger med et formål

I 2015 stiftede Thomas Impact TV. Navnet samler en ambition, der allerede havde præget hans arbejde: at fortællinger kan sætte noget i bevægelse. De kan give viden, udfordre en forestilling, gøre et overset problem synligt eller åbne en samtale, som ellers ikke var blevet taget.

Som stifter, executive producer og kreativ leder har han arbejdet med at udvikle projekter, samle hold og skabe plads til journalistisk fordybelse. Producentens opgave ligger både før og omkring den færdige film: i idéudviklingen, i samtalerne om vinklen og i arbejdet med at få et projekt til at kunne gennemføres.

De misbrugte filmbørn og MeToo: Sexisme bag skærmen er blandt de produktioner, han har været producent på. De satte fokus på magt, grænser og ansvar i brancher, som selv er med til at forme vores billeder af verden. Projektet Sexisme i musikbranchen begyndte også hos Impact-tv i forlængelse af arbejdet med Sexisme bag skærmen.

UNDERDANMARK udsprang ligeledes af et projekt hos Impact-tv og blev videreført i Monday-regi. Det er et eksempel på, hvordan en journalistisk idé kan udvikle sig over lang tid og gennem flere produktionsfaser. Anerkendelsen af de færdige produktioner tilhører også de hold og medvirkende, der har båret research, dokumentation og fortælling frem.

Producenten bag det lange seje træk

En dokumentars gennemslagskraft bliver synlig ved premieren. Producentens arbejde begynder længe før: med at tro på en idé, finde samarbejdspartnere og holde et projekt i live, mens researchen udvikler sig. I Impact har denne del af Thomas’ arbejde været tæt forbundet med undersøgelser af magt og ansvar i medie- og kulturbranchen.

I en kommentar i Ekko fra maj 2023 fremhævede chefredaktør Claus Christensen netop De misbrugte filmbørn og Sexisme bag skærmen som væsentlige bidrag til den offentlige debat. Han vurderede, at Impact havde været villig til at udfordre en branche, selskabet selv var en del af. Det er en vurdering af den redaktionelle indsats, som rækker ud over omtalen af Thomas som en farverig personlighed.

Journalistens portræt samme år skildrer også hans stolthed over holdet bag Sexisme bag skærmen, da det var nomineret til Cavlingprisen. Her er producentrollen både organisatorisk og menneskelig: at samle kræfterne om arbejdet og insistere på, at medarbejdernes indsats bliver set. Dokumentarerne er holdarbejde, og deres gennemslagskraft bygger på både de medvirkendes mod og redaktionernes arbejde.

At skabe plads til andre stemmer

Interessen for repræsentation handler for Thomas også om, hvem der får mulighed for at lave journalistikken. Et bredere udsnit af erfaringer bag kameraet kan føre til andre spørgsmål, andre relationer og andre historier foran det.

I 2024 tog Impact sammen med seks andre produktionsselskaber initiativ til Nordvest Hollywood. Projektet skulle gennem rekruttering og oplæring give flere mennesker med forskellige sociale og etniske baggrunde adgang til tv-produktion. Ambitionen var at omsætte diskussionen om mangfoldighed til konkrete muligheder.

Det hænger sammen med hans interesse for samskabelse: at mennesker ikke alene skal optræde som genstand for andres fortællinger, men også bidrage med viden, perspektiver og egne erfaringer. Den journalistiske opgave består stadig i at undersøge, dokumentere og tage ansvar for det, der bliver udgivet.

I Journalistens interview om Nordvest Hollywood fra 2024 gjorde Thomas udfordringen konkret: Produktionsselskaberne lå i et mangfoldigt kvarter, men medarbejderne afspejlede kun i begrænset omfang naboerne udenfor. Derfor skulle virksomhederne gøre sig mere synlige og åbne flere indgange til faget.

Forslagene omfattede blandt andet samarbejde med skoler og ungdomsklubber, erhvervspraktik og møder, hvor lokale unge kunne få indblik i tv-produktion. For Thomas var sammenhængen mellem rekruttering og journalistik central. Mennesker med andre erfaringer kan bringe viden og historier ind, som en redaktion ellers risikerer at overse. Initiativet var et forsøg på at gøre den erkendelse praktisk.

En branche, der skal blive ved med at lære

Thomas har engageret sig i tv-branchens faglige udvikling gennem bestyrelsesarbejde i Producentforeningen, konferencer og offentlig debat. Som initiativtager til Copenhagen TV Festival var han med til at skabe et mødested, hvor branchen kunne diskutere programmer, kvalitet og nye idéer.

Festivalen blev annonceret i 2000 under overskriften Mod på kvalitet. Den ambition passer godt til hans eget virke: at udfordre vaner og skabe rum for en samtale om, hvordan tv kan blive bedre. I 2013 modtog han tv-branchens personlige hæderspris Årets Otto.

Hans karriere har også budt på brud og nye begyndelser. Efter Impact TV’s konkurs i 2023 blev aktiviteter videreført i Monday-regi. I 2024 tog han igen Impact-navnet med ind i et selvstændigt setup. Erfaringerne har ført til et større fokus på projektbaserede hold og samarbejder, hvor organisationen bygges omkring den konkrete produktion.

Et fælles rum for bedre tv

Da Berlingske i august 2000 omtalte den første danske tv-festival, blev Thomas præsenteret som idémanden. Målet var et fagligt mødested, hvor producenter og tv-stationer kunne tale om programmernes kvalitet på tværs af de konkurrencehensyn, der ellers prægede deres relationer.

Festivalen skulle favne bredt: dokumentarer, underholdning, serielle hverdagsfortællinger og andre programtyper. Det var en ambition om at behandle tv som et håndværk, man kan blive bedre til ved at se, diskutere og lære af hinandens arbejde. Thomas’ engagement i branchen har dermed både handlet om egne produktioner og om rammerne for andres.

I 2013 modtog han Årets Otto. Ekstra Bladets samtidige omtale af TV-Prisen dokumenterer hæderen. Sammen med festivalinitiativet er den en milepæl i en karriere, der også har udspillet sig i faglige fællesskaber, bestyrelsesarbejde og debatten om, hvilke historier dansk tv skal have plads til.

Historier kan leve på flere scener

Arbejdet med Impact har også omfattet bøger og levende møder med publikum. Thomas er direktør og ejer af ImpactPress samt medejer af Forlaget Momenta. Arbejdet med forlagsvirksomhed giver plads til den dokumentariske fortælling som bog og længere journalistisk tekst.

Som medstifter og medejer af Impact Live sammen med forsvarsadvokat Erbil Kaya har han været med til at skabe en ramme for foredrag, viden og offentlige samtaler. Her kan publikum møde mennesker og emner uden skærmen som mellemled.

Tv, bøger og livearrangementer giver forskellige muligheder for fordybelse. For Thomas er det interessant, hvordan en fortælling kan fortsætte i en ny form og nå mennesker, som ikke nødvendigvis møder den samme journalistik de samme steder.

Det næste kapitel: public service på YouTube

Thomas’ engagement i public service er også et engagement i forandring. Hvis journalistikken skal være relevant for hele befolkningen, mener han, at den må følge med, når mennesker ændrer deres medievaner. Den overbevisning ligger bag udviklingen af Impact UPDATE.

I Politiken-kronikken Public service er blevet en fest for de privilegerede fra 5. april 2026 argumenterer han for, at uafhængige producenter og redaktionelle miljøer skal kunne udvikle journalistik direkte til digitale platforme. YouTube er i den tænkning et sted, hvor man skal kunne møde hele, gennemarbejdede fortællinger og deltage i samtalen om dem.

Impact UPDATE er under udvikling som et medie for videojournalistik med dokumentarserier, korte selvstændige videoer og journalistiske samtaler. Egen research og redaktionelt ansvar skal gå sammen med forståelsen for digitale fortælleformer. Planlagt lancering er april 2027, betinget af finansiering og etablering.

Det er på den måde både et nyt kapitel og en fortsættelse: endnu et forsøg på at finde de mennesker, der ikke bliver hørt tilstrækkeligt, og fortælle historier, som flere har lyst og mulighed for at møde. Nysgerrigheden er den samme. Platformene forandrer sig.